Kunne du tænke dig at sove mere og bedre?

Da forskere fra Cambridge University og Boston College i 2022, fulgte 2.900 personer, der alle testede en 4-dages arbejdsuge, faldt de over noget overraskende.

1.160 af forsøgspersonerne, svarende til 40%, berettede, at de var begyndt at sove mere og bedre om natten.

Undersøgelsen forklarer ikke direkte hvorfor alle de her menneskers søvn var blevet bedre, men der er andre data i rapporten, der står og kalder på opmærksomhed, som McDonald's' store gule M ved en afkørsel på E45 i Jylland:

  • 39% følte sig mindre stressede.
  • 43% følte at deres mentale helbred var blevet bedre.
  • 54% oplevede færre negative følelser.

Der findes massevis af studier, der peger på en sammenhæng mellem stress og søvnbesvær, og man ved, at søvnbesvær er en klar og tidlig indikator på stress, men lige her tænker jeg ikke, vi behøver ophøje det til stor videnskab. Det giver fin mening, ikke sandt?

Er du en af dem, der ikke sover så godt om natten, kan du i øvrigt trøste dig med, at du ikke er alene. Statens Institut for Folkesundhed lavede allerede i 2015 en undersøgelse som viste, at 40% af os ikke får tilstrækkeligt med søvn.

Et kæmpe problem. Men altså, nu er vi på sporet af en mulig løsning.

Arbejd mindre, sov mere.

...

Kilde: https://www.4dayweek.com/uk-pilot-results

Stor succes! Du er nu tilmeldt det største og bedste nyhedsbrev om 4-dages arbejdsuge.
Hmm..? Der er noget galt. Send en mail til mail@4.dk, så sørger vi for du bliver tilmeldt. Undskyld ulejligheden