Mindre burnout i 4-dages virksomheder?

Infinite Potential, er en tænketank dedikeret til at kaste lys over arbejdslivets udfordringer. Hvert år udgiver de rapporten "The State of Workplace Burnout", som ikke bare er endnu en støvet akademisk udredning. Nej, det er faktisk en ret spændende temperaturtagning på, hvordan det står til med trivslen på arbejdspladser rundt omkring i verden - fortalt på en måde, hvor alle kan være med.

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser fra 2008 medarbejdere på tværs af 43 lande og udføres én gang årligt. 

Altså en god bunke data, der giver os et unikt indblik i, hvad der rører sig på tværs af kulturer og kontinenter.

I år har rapporten en lille twist: Den tager et nærmere kig på, hvordan folk har det, når de arbejder mindre – for eksempel i jobs med en 4-dages arbejdsuge.

Er din kalender for tætpakket til selv at dykke ned i rapportens detaljer? Her er de vigtigste pointer om reduceret arbejdstid , du bør kende :

  • Reduceret arbejdstid = 32% mindre burnout.
  • Folk i disse jobs vurderer deres trivsel til at være 40% højere.
  • De føler sig 15% mere produktive, når de er på arbejde.
  • Og de er 23% mere engagerede i deres arbejde.

Forfatterne slår derfor fast, at en kortere arbejdsuge ikke bare er en flot idé, men en reel måde at skabe et sundere arbejdsmiljø på, hvor folk ikke kun er gladere, men også mere produktive.

Så selvom du måske har nok at se til, kan det være værd at kigge nærmere på Infinite Potentials seneste fund. Det er spækket med interessante indsigter, der er lette at fordøje – og hvem ved, måske kan det inspirere til nogle positive ændringer i din egen organisation?

Læs den fulde rapport her

213 ord. Læsetid: 1 minut.
Stor succes! Du er nu tilmeldt det største og bedste nyhedsbrev om 4-dages arbejdsuge.
Hmm..? Der er noget galt. Send en mail til mail@4.dk, så sørger vi for du bliver tilmeldt. Undskyld ulejligheden